Da jeg var 18, arbejdede jeg i en strandkiosk. Der skete ikke så meget for det meste, så det var et afslappet sommerjob. En dag stod jeg og tørrede et bord af, solen skinnede og vi havde haft et par gæster, da en tysk familie kom op til disken. De virkede venlige og efter at have bestilt nogle pomfritter, gik de hen til et sæt bænke og borde. Med sig havde de en lille dreng. Han så meget lille ud af sin alder, og sagde ingenting.
Mens jeg stod ved frituregryderne, hørte jeg et højt råb fra faren og gik hen til vinduet for at se hvad der foregik. I samme øjeblik trak han drengen frem og slog ham.
Synet chokerede mig og i resten af tiden, som jeg lavede maden, tænkte jeg over hvad jeg skulle gøre. Kunne jeg ringe til politiet, når nu det gjaldt en udenlandsk familie? Kunne jeg tale med drengen? Familien fik deres mad og forlod stranden, uden at jeg fik gjort noget.
Tanken optog mig meget og da jeg samme sommer kom til et manuskriptskrivningsforløb på Den Europæiske Filmhøjskole, endte jeg med at skrive et manuskript om den oplevelse. To år senere manglede min lillesøster et manuskript til sin dramaskoles film og så havde jeg den klar i skuffen.
Jeg håber drengen er okay.