Nat og Dag's eventyr.

Nat og Dag kendte ikke til hinanden. Men det ville de snart komme til...

Nat gik ud på arbejde. Han skulle sænke mørket ned, og sørge for at alle kunne sove. Da det blev morgen, gik Dag ud, og tog lyset op. Sådan var de to's liv. Helt forskellige, men afhængige af hinanden. På et tidspunkt kunne Dag ikke sove. Hun vendte og drejede sig, men hun var lysvågen. Så hun valgte at gå udenfor og få lidt frisk luft. Men himlen så meget anderledes ud end den plejede. Den var silkesort, og der var nogen små lysende prikker. Den var utrolig smuk. Dag havde aldrig set noget lignende.

Pludselig så hun en mand. I hans hår var der, de små lysende prikker. Hans hår var bælgmørkt og på hans tøj, var der en sølvsol. I så han dreede han sig hen mod Dag. I det han gjorde det så hun væk. Hun kunne mærke en underlig fornemmelse. Hun havde aldrig følt den før. Følesen kom snigende ind på hende og overraskede hende. Hun blev pludselig træt og gik ind, og lagde sig. Nat var ude, for at sætte alle stjernerne på himlen. Det tog lang tid, for stjerner er meget skrøbelige.

Efter det, gik der lang tid. På ét tidspunkt, kunne Nat ikke falde i søvn. Han prøvede at tælle stjerner. Gik ikke. Han prøvede at lukke øjnene, men....gik ikke. Da valgte han at gå udenfor. Han forventede at se den silkesorte himmel, men i stedet var der, lys. Da han gik udenfor, tog han automatisk hånden, op over øjnene. Der kom en smuk lysende kugle, op over kanten. Alle planterne , og blomsterne åbnede sig på en måde han aldrig havde set før. Eller, han havde faktisk aldrig før set blomsterne åbne sig. Han bukkede sig ned og snusede den liflige blomsterduft ind. I det samme så han en pige, midt i den lysende kugle.

Hendes hår, lyste næsten. Hendes tøj, skinnede som stjerner. Pludselig så hun hen mod ham. Hendes øjne var honningfarvede og en følelse, han aldrig havde følt før, kom snigende og overvældede ham. Han skyndte sig ind og faldte i søvn. Efter det, kom der flere og flere gange, hvor de ikke kunne sove. De begyndte at mødes, med aftaler, og snakkede i mange timer om solen og månen. Næsten hver aften og morgen mødtes de. Tilsidst flyttede de sammen og fik de to børn. En dreng og en pige. Drengen, kom til at hedde Måne, og pigen Sol. De fik begge et job. Måne skulle trække månen op, og Sol skulle trække solen op og de levede lykkeligt til deres dages ende.