Historier‎ > ‎

Panja, en pegasus liv.

Panjas fødsel
Pegasusserne Pantanja, og Lanetare, blev overaskede da de så deres føl. Følet, så almindeligt ud, det havde vinger, var hvidt, som sin mor, det eneste der ikke lignede var en lille bule, men den blev skjult af pandehåret. Men Lanetare blev alligevel bekymret "Hvad er det? " spurgte han faderligt bekymret. "Der er aldrig før været en pegasus med horn! Det er kun enjhørninger der har horn!"sagde Lanetare bekymret. Pantanja var langt roligere "Har du hørt det, lille ven? Du er noget meget specielt." hviskede Pantanja til det lille føl, i mens hun gnubbede hovede op af følets "Jeg synes hun skal hedde, Panja. Det betyder, Lille Bule, på enhjørningensk. Det passer godt til hende, ikk ́?" sagde hun. Lanetare virkede skeptisk, men nikkede da navnet passede godt. Pantanja kiggede kærligt på Panja. Så lagde hun sig ned ved siden af hende " Jeg tror jeg sover her i nat." sagde hun beslutsomt. Men Lanetare blev igen bekymret "nej, sov hellere oppe i laden. Jeg skal nok tage Panja med op" men Pantanja sagde igen meget beslutsomt "nej! Det er bedst ikke at rykke på hende. Hun er så svagelig." Lanetare lagde sig ved siden af Panja "så sover jeg også her" Pantanja smilede. Det var meget faderligt, det han gjorde. Han prøvede at holde af følet, selvom han stadig var lidt chokeret over følet. 

11 år efter...
Panja vågnede. Hun havde haft en dejlig drøm, men virkeligheden var også dejlig. Det var i morgen hun skulle starte på Den Store Pegasus-kostskole! Hun gik hen til spejlet, og så på det. Hun var blevet født med en lille bule, men den var blevet mere spids, end da hun blevet født. Det havde hendes mor fortalt hende.Hun fløj ned af trappen, og spiste en gullerod. Så fløj ud af døren, og lavede et par simple flyveøvelser. Flyvning var den største diciplin på Den Store Pegasus-kostskole. "BØH!" Panja fik et chok. "ha ha ha! Du skulle have set dig selv! ha ha ha!" Det var selfølgelig naboens knægt, Bombie. Da han havde sagt, bøh, var Panja faldet ned og havde fået en blodstreg "Bombie... SKRID!" Overrasket over den pludselige melding, fløj han i chok, væk fra hende. Hun fløj indenfor. Hun var selv chokeret over det hun havde sagt. Normalt ville hun havde sagt f.eks. : Bombie, vær sød at gå. Eller noget i den stil. Hun fløj hurtigt op på sit værelse, og så på spejlet... hendes bule lyste!
Mor! Mor! Min bule lyser! råbte hun skrækslagen, i mens hun fløj med lynets hast ned af trappen. Hendes mor var igang med at lave mad, så hun fik et chok da Panja kom flyvende grædene ned af trappen. "hvad er der sket?" spurgte Pantanja sin datter. Men så så hun bulen. Pantanja var lamslået, "det ville jo ske før eller siden..." mumlede hun. "hvad ville ske før eller siden?" spurgte Panja, hulkene. "når en enhjørning er klar til at bruge sine kræfter, begynder hornet at lyse. Jeg ved godt vi burde have fortalt dig det, men din far synes, at det var en dum ide, så vi lod være. Nu skal du bare høre:


Historien
" For at få en enhjørning, skal en sort hingst (mande-hest) og en hvid hoppe(dame-hest) parer sig. Og eftersom din far er sort, og jeg er hvid, og vi også er pegasusser, blev du til en.........øhm....enhjørning/pegasus. (pegasusser bliver født når at en hvid hingst og en sort hoppe, pare sig) Du bliver nødt til at lære at kontrolere dine kræfter, det er derfor at du skal gå på Den Store Pegasus-kostskole. Der lære alle pegasusser at flyve, profecionelt. og enhjørninger at styre deres kræfter, profecionelt" Sluttede Pantanja af. Panja nikkede. I mens Pantanja fortalte, var lyset på bulen blevet svagere. Panja tørrede øjnene, og gik op på sit værelse. Hun pakkede sine ting ned i en stor kuffert, og tog den ned. Resten af dagen sagde hun ikke så meget, kun når det var nødvendigt. Hun var chokkeret over det hun lige havde fået fortalt. Men hun glædede sig stadig, til at komme over på skolen. Hun var sikker på at det ville gå godt. Hun ville sikkert få en masse nye venner, for hun var god til at få nye venner.
Hun gik op i seng. Hun var træt, og var sikker på at den næste dag ville blive perfekt.

Næste dag...
Panja sprang ud af sengen. Det var den her dag hun havde ventet på! Hun galloperede hen til spejlet. Til hendes store forbavselse, var hornet blevet til et skrue-agtigt horn. Ligesom de narhvaler hun havde hørt om. Det her var bare mindre. Hun skyndte sig ned af trappen, og i stedet for at spise morgenmad, fløj hun ud af døren. Hun så sig, forsigtigt omkring. Nej, Bombie var der ikke. Skønt! Hun gik i gang med en, af de simple flyveøvelser, så en svære, til sidst den aller-sværeste. Det gik fint, men da hun startede den allersværeste flyve-øvelse, kom Bombie..."nåå? Så det er her du er! Altså, du er nok den dårligste flyver jeg kender! Og nøj, hvor er du grim! Især med det dér åndsvage horn! Efter min mening er du både, doven, uduelig, grim, og har ingen sans for talen..." Han nåde ikke at sige mere. På et halt sekund, nej, et kvart sekund, var Panja over ham. Hun fløj med lynets hast over ham, og væltede ham bagover. "aaaauv! Buhuuuuu! Jeg siger det til min far! Waaaa!" Bombie flyve-spænede hjem. "Så fik han en lærestreg!" tænkte Panja, tilfreds. Hun lagde slet ikke mærke til at hendes horn lyste. - igen. Hun gik indenfor, og så på uret. Yes! Kun et kvarter!
***
Lanetare, kom ind "kom, Panja. Vi skal gå nu." Panja, skubbede sin kuffert, hen til sin far. "skal du have alt det med??" han så tvivlrådigt på kufferten. Panja nikkede. "jaja. Helt i orden. Vi må se om der er plads." mumlede han. De lagde den på vognen, og gjorde klar til at flyve " Er du klar?" Panja nikkede. " Så klar, som jeg kan blive :)" Så fløj de. De fløj over store-skov, og så de krogede Eger, og de ranke Birke. Da de kom Hovedstaden, fløj de helt op til skyerne. Panja så

sig spændt omkring. Hun havde aldrig prøvet det før, hvor hendes far havde gjort det mange gange. Han fløj målrettet, mod Den Store Pegasus-kostskole. Panja glæde sig. Hun forstillede sig de fantastiske ting. Hun ville nok få mange venner, da hun altid havde været god til det.
***
Da de ankom til skolen, var der stor opstandelse. Alle løb rundt, og ventede på at dørene åbnede. "farvel, skat. Jeg tager hjem, igen" Lanetare fløj hjem, og Panja så sig omkring. Hun gik hen til en af de andre, og spurgte: "Skal vi lege?" (uheldigvis, var det Charlotte, hun havde spurgt. -skolebøllen. Men det kunne Panja jo ikke vide.)
"gud! Nej! Selvfølgelig, vil jeg ikke lege med en NYBEGYNDER!" sagde Charlotte hånligt. "jeg hedder forresten Charlotte" Panja, gik. Hun havde ikke lyst til, at være sammen med Charlotte. Hun gik over mod husets væg, hvor der var skygge, og hvor hun kunne være fri for hånlige blikke. Men idet samme, kom Charlotte over til hende. "Nå, der var du! Vi har ledt efter dig." sagde hun med sin sukkersøde stemme. "vi" var to andre piger der fuldte efter Charlotte. De havde mørk øjneskygge på, mørke læber, og mascar på. De lignede to rockstars. Næppe nogen man kunne blive venner med. Det Panja ikke vidste, var at de på et tidspunkt, blev bedste venner. Men det var også usandsynligt, sådan som de så ud."Det her er Malene, og Viola." Hun pegede på rock-tøserne. " Jeg synes du skulle møde dem." smiskede Charlotte.
Dørene åbnede og alle styrtede ind. "goddag, alle sammen. Jeg er rektor Mirale. Nu, vil jeg vise jeres værelser. Navnene, vil i finde ud af, efter et stykke tid."(Der var faktisk 257 elever)


Rektoren, viste dem op til deres værelser, og indelte, dem til at dele værelser. "Panja, du skal sove sammen med Kaja." Hun viste dem hen til et værelse, og bedte dem om at indrette sig. Panja, og Kaja, gik i gang, men sagde ikke noget. De var begge to ret generte, så en stor samtale blev det ikke. ***
En time efter, kom rektor Mirale, op og hentede eleverne. " Kom. Vi skal ned." De gik ned af trappen, og kom til et stort rum. Spisesalen. Rektoren, viste deres pladser, og gik op til enden af bordet, hvor at der også sad nonge andre kvinder, og mænd." Jeg vil nu vise jer, jeres lærer:" Hun pegede på en af lærene "hr. Somdai, frøken Sondabi, hr. Janja, frøken Usansa, hr. Injoda, og frøken Mirada. Hr. Somdai, er jeres matematiklære for i år. Frøken Sondabi, jeres gumnastiklære. Hr. Janja, jeres dansklære. Frøken Usansa, styr-dine-enhjørningekrafter-lære. Hr Injoda, jeres læge. Frøken Mirada, flyvelære.



dumme Charlotte! Søde Viola.
Rektor Mirale, viste dem derefter op til deres værelser. "Panja, du kommer til at bo sammen med Viola, Charlotte med Malene, ovs. I kan læse det på navne-skiltende."
Panja, kiggede efter hendes værelse. Til sidst fandt hun det rigtige, og gik ind. Hun pakkede sine ting ud, og efter lidt tid kom Viola ind. "øøøøøøøøh.......hej? -Er du min
værelseskammerat?" Panja nikkede. Viola stoppede op. "jeg plejer da at bo sammen med Charlotte....." mumlede hun, så stille at Panja ikke kunne høre det. "Nåh, det gør ikke noget!" udbrød Viola. Panja rykkede forskrækket lidt bagud, over den andens udbrud." I hvilken side vil du sove i?" Spurgte Viola. Panja, pegede over i den anden side, den med vinduet. "fint, med mig!" Viola hoppede over i den modsatte seng. Panja lagde sig i sin seng. " Har du hjemve?" Viola var gået over til hende. Panja nikkede. " Bare rolig. Det går over." Sagde hun medfølende. " Jeg har det tit." Viola så trist ud. " Men den jeg mest savner er min kat. Hun døde for 2 år sid..." Viola havde fået øje på Panjas horn. " Hvad er dét?" Hun så undersøgende på Panja. Panja trak på skulrende. " Jeg har haft siden jeg blev født. Mor siger at det er et enhjørnings horn. " Viola lagde sig i sengen. Pludselig knitrede højtallerene.
Højtallerene: I er alle sammen kaldt op til spisesalen...
 Viola: I er alle sammen kaldt op til ædesalen... 
Højtallerne:...hvor at i vil få et måltid mad...
Viola:...hvor at i vil få et GIFTIGT måltid mad...
Højtallerne:...inden i skal sove.
Viola:...inden i skal sove i 100 år.
Panja begyndte at grine. Viola nikkede veltilfreds. " Helt ærligt! Hvad har du lavet når du var her?! Øvet dig i hvad de siger i højtallerne?" Klukkede Panja. Viola grinte med. " Ja faktisk! Når at jeg ikke er til time, så er der ikke andet end at øve sig i det. For jeg deler normalt værelse med Charlotte, men hun er altid ude, at flirte. Lidt irreterende." Sagde hun. Panja nikkede. Jo, det kunne hun godt forstå. Charlotte var heller ikke den sødeste. " Nå men vi må hellere gå ned i spisesalen. Ikk'?" Spurgte Panja. Viola nikkede "Jo, lad os gøre det. " Sagde hun.
Da de kom ned, var alle allerede i fuld gang. Panja, og Viola gik over til disken, og tog en bakke. De gik hen og Panja tog en Regnbue-salat, og en Blade-sandwitch. Viola tog en Skinde-spaghetti, med salatsovs. Da de gik hen for at finde et bord, spændte Charlotte ben, for Panja. Stakkels Panja! Hun væltede, smadrede bakken ind i væggen, og al maden væltede ud over hele gulvet. Der kom en lille plet på Charlotte. " Hej, den der åndsvage Klodsmajor, har lige plettet på mig!" Charlotte var rasende " Det skal du få betalt!" Charlotte var rasende. Hun forstod ikke hvordan at den..den... den tøs kunne gøre det! Også hendes navn! Panja! Panja tænkte den samme tankegang, lige i det øjeblik. Bare lidt pænere. " Hvad bilder du dig ind, din forvoksede pudelhund?" Panja så rasende på Charlotte. Charlotte så overrasket ud. Det var første gang at der var nogen der havde kaldt hende en 'forvokset pudelhund'. Normalt havde ALLE respekt for hende. Panja havde rejst sig fra gulvet, og stod og stirrede ind i Charlottes øjnene. " Pudelhund"Hviskede hun. Charlotte gav igen og hviskede "Horn-fjæs!"
Comments